International ordblindeuge på VSK
I uge 40 er det international ordblindeuge. Derfor vil der i løbet af ugen være arrangementer, der sætter fokus på ordblindhed. VSK markerer ugen med en workshop om læse-apps.
Hvert år bliver der afholdt international ordblindeuge i uge 40. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring ordblindhed, og hvad det egentlig er for en størrelse.
I løbet af ugen bliver der afholdt mange arrangementer, både i Danmark og resten af verden, hvor ordblinde og deres pårørende kan få ny viden om hjælpemidler. Man kan også møde ordblinde, der fortæller om deres udfordringer og løsninger.
Workshop: Læs bedre med apps
I anledning af ordblindeugen afholder VSK en workshop, hvor skolens OBU-undervisere demonstrerer apps, der kan hjælpe dig med at læse bedre. Det er apps, som gratis kan downloades på en smartphone eller tablet.
Workshoppen bliver afholdt i kantinen tirsdag den 9. oktober og onsdag den 10. oktober kl. 12.00-12.30. Alle interesserede er velkomne.
Kontakt
For yderligere oplysninger om ordblindeundervisning på VSK, kontakt OBU-koordinator Bodil Birkelund Pedersen, tlf. 30 71 28 03, bobip@brondby.dk