Kursistbladet bliver digitalt – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Find kursistbladet på https://kursistbladet.dk

Læs Kursistbladet på nettet

Nu kan du snart læse Kursistbladet på mobilen og få besked direkte i din mailbakke, når der kommer et nyt nummer.

Kursistbladet, VSK’s magasin for studerende, er kommet online! Du finder det på https://kursistbladet.dk. Fremover skal du sende dine bidrag til bladet via en formular på hjemmesiden. Du kan også gå på opdagelse i vores arkiver og læse gamle udgaver af Kursistbladet.

Hvorfor nu det?

Vi læser flere og flere af vores nyheder på nettet. Derfor synes vi også, at Kursistbladet skal være på nettet. Så nu kan du også finde os på Google og søge efter bestemte artikler, istedet for at du skal bladre gennem et hav af gamle magasiner for at finde det, du leder efter.

Det er EU’s skyld

Grunden til at det sker nu er den nye persondataforordning – eller GDPR, som den også hedder. På grund af GDPR skal vi nu have et udtrykt samtykke for, at vi må trykke de artikler og billeder, som I sender os.

Den nemmeste måde at gøre det på, er via en formular på en hjemmeside. Så fremover skal du altså gå ind på https://kursistbladet.dk for at sende dine bidrag til bladet.

Alt det gode

Til gengæld kan du også finde gamle udgaver af Kursistbladet på hjemmesiden. Og du kan læse dem på din mobil, eller din tablet. Hvis du tilmelder dig som PLUSkursist, får du besked i din indbakke, hver gang der kommer et nyt nummer af Kursistbladet.

Og bare rolig. Vi udkommer stadig på tryk.
Vi håber at I vil tage rigtig godt imod det nye digitale Kursistblad og blive ved med at sende jeres gode tekster og billeder.

Besøg https://kursistbladet.dk

Kursistbladet bliver digitalt
Tagged on:
Skolen holder lukket i efterårsferien i uge 42
Tilmelding til indfødsretsprøve og medborgerskabsprøve åbnes d. 1-31. Oktober 2018, via shoppen.