Mere end 700 deltog i Jobmesse Tårnby – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
over 700 deltagere til jobmesse

Mere end 700 deltog i Jobmesse Tårnby

Det var en yderst velbesøgt Jobmesse, der den 6. september blev afholdt af Tårnby Kommune og Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter på Tårnby rådhus

På messen var en lang række virksomheder til stede, som aktuelt søger arbejdskraft. Ledige borgere fra Tårnby og Dragør kunne på messen skabe kontakt til netop de virksomheder.

Der blev udvekslet telefonnumre, cv’er og networket i de tre timer messen varede.

Tårnby Jobcenter og Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter samarbejder på en lang række områder, og var gået sammen om afholdelsen af den messen.

Danmark mangler arbejdskraft

Der er gang i dansk økonomi og mange virksomheder efterspørger arbejdskraft. Derfor er der i øjeblikket gode muligheder for at komme ind på det danske arbejdsmarked. Også for dem som i kortere eller længere tid har stået udenfor.

Jobmesse Tårnby matchede over 100 ansøgere med virksomheder
På jobmesse Tårnby blev jobsøgere matchet med virksomheder

 

Borgmester Allan S. Andersen holdt velkomsttale til de mange fremmødte. Han sagde blandt andet:

“Når man er i beskæftigelse får man ikke bare større økonomisk råderum, men også nogle udviklingsmuligheder – og det kan være med til at give større selvtillid og selvværd for den enkelte. Der er også fællesskabet på arbejdspladsen, som har en rigtig stor værdi for mange. Det skal man ikke underkende. Lige nu er et virkeligt godt tidspunkt at komme i gang på arbejdsmarkedet”, lød det fra borgmesteren.

Du kan se billeder fra dagen i galleriet her: https://photos.app.goo.gl/iMNnf1dn8cqkAbyY8 

 

Mere end 700 deltog i Jobmesse Tårnby
Tagget på:     
Vejledningen er lukket i Glostrup og Kastrup: Fredag d. 16. nov: kl. 12-14 og Fredag d. 23. nov: hele dagen