Se billeder fra Stjerner i Natten – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Billeder fra arrangement kan ses på Facebook

Fredag d. 18. Maj deltog kursister fra VSK Amager i Stjerner i Natten.

To hold af kursister fra VSK Amager deltog i Kultur-arrangementet Stjerner i Natten.

Kursisterne fra VSK Amager lavede mad fra deres hjemlande sammen med personale fra Sundhedshuset og Venligboerne i Tårnby.

Kursisterne havde en god dag og lavede blandt andet retter fra Fillipinerne, Thailand, Syrien, Nepal og Cameroon.

Man kunne smage på de eksotiske retter i boden “Smag på verden”.

En stor succes

“Stjerner i Natten var igen i år var en stor succes. En smuk sommeraften , med mange besøgende. Der var kø ved madboden, og al maden var spist inden vi gik hjem.” fortæller Lone bukh Kjær, vejleder og koordinator på VSK Amager.

Der var mange der kom med ros til kokkene , og til de kursister der stod og serverede.

Borgmesteren i Tårnby kom også  forbi og smagte på de forskellige retter og fik en snak med dem der serverede.

Vi glæder os allerede til næste år . Det er tredje gang at VSK Amager deltager i Stjerner i Natten.

Du kan se billeder fra dagen i vores fotoalbum på vores Facebookside. Gå til: Fotoalbum for Stjerner i Natten 2018

Jubilæumsår

Stjerner i Natten kunne i år fejre 10 års jubilæum. Ud over VSK Amagers bod bød arrangementet også på mange andre aktiviteter for børnefamilier, unge og voksne.
Du kunne for eksempel opleve cirkus, brandbiler og få mere at vide om alt fra myrer til fysik.

Stjerner i Natten arrangeres af Tårnby Kommune.

Du kan følge med i næste års Stjerner i Natten på deres hjemmeside. Gå til: https://stjernerinatten.dk

 

 

Se billeder fra Stjerner i Natten
Tagget på:
Vestegnens Sprogcenter holder juleferie fra d. 22. Dec 2018 til og med d. 2. Januar 2019.