Temamøder i november – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

Temamøder i november

I november kan du komme til jobsamtaleworkshop og til temamøde om, hvordan du bliver selvstændig Danmark.

Hver uge er der temamøder på VSK. Møderne tager emner op, som er relevante for udlændinge i Danmark. De er gratis og for alle interesserede.

I november kan du høre om selvstændig virksomhed i Danmark og komme til workshop om, hvordan du bedst klarer jobsamtalen.

Selvstændig virksomhed

Har du overvejet at starte eget firma, restaurant, eller butik? Danmark er et af de bedste lande i verden at drive forretning i, og det er nemt at komme i gang som selvstændig. Men der er en række ting, du skal overveje. Den 7. november får du gode råd til, hvordan du kommer godt fra start, når der er temamøde om selvstændig virksomhed på VSK Glostrup.

Forretningsudvikler Anne Neerup Handlos fra Erhvervshus Hovedstaden fortæller, hvordan du kan teste din idé, hvordan du finder frem til værdien af dit produkt eller service, og hvordan får du finansieret din start.

Få styr på jobsamtalen

Du har sendt ansøgningen, er kommet igennem nåleøjet og er blevet kaldt til jobsamtale.

Men der er stadig et stykke vej, før jobbet er i hus. Jobsamtalen kræver grundig forberedelse, hvis du vil imponere din kommende arbejdsgiver og fremstå som den bedste kandidat til jobbet.

Kom til workshop om jobsamtalen på VSK Glostrup d. 14. november og få gode råd til, hvordan du forbereder dig til samtalen, så du klarer det bedst muligt. Workshoppen gentages som aftenevent den 21. november.

Program og tilmelding

Temamøderne er gratis men kræver tilmelding via vores hjemmeside.

Se hele temamødeprogrammet her: https://vestegnenssprogcenter.dk/events/

Temamøder i november
Tagget på: