VSK hjælper dig med rygestop – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

VSK hjælper dig med rygestop

Som kursist på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter kan du nu få gratis hjælp til at holde op med at ryge.
På bare to måneder kan du kvitte smøgerne, spare penge og styrke dit helbred. 71 % af deltagerne er stadig røgfri 6 måneder efter.

Dansk er vigtigt for et godt liv i Danmark, men det er sundhed også. På VSK vil vi gerne gøre alt vi kan for at forbedre kursisternes liv i Danmark, og derfor tilbyder VSK et gratis rygestopkursus i efteråret, i samarbejde med Rygestopkonsulenterne. Kurset starter torsdag d. 12. september.

Styrk dit helbred, spar penge og bliv endelig fri for cigaretterne.

Mange rygere ønsker at kvitte smøgerne, og nu har du som kursist på VSK muligheden for at få den nødvendige hjælp. I samarbejde med Rygestopkonsulenterne, der har hjulpet flere end 10.000 rygere, tilbyder vi i efteråret et gratis kursus, hvor du over 2 måneder hjælpes mod et røgfrit liv. Kurset har særlig fokus på den fysiske afhængighed, og 71% af dem der deltager, ryger ikke 6 måneder efter. Følger du kurset kan du endda få et tilskud på op til 900 kr til at købe rygestopmedicin.

Tilmelding

Du skal være kursist, eller ansat på VSK for at kunne deltage i kurset.

Der er begrænset antal pladser på kurset, så hvis du er interesseret, skal du ikke vente med at tilmelde dig. Du tilmelder dig ved at aflevere en tilmeldingsblanket i receptionen på VSK Glostrup. Du kan hente og printe tilmeldingsblanketten på forhånd HER eller du kan bare møde op i receptionen og udfylde den der. Undervisningen foregår torsdage fra kl. 12.00 på VSK Glostrup.

Er du i tvivl om det er noget for dig kan du deltage i vores Temamøde om Rygestop og KOL torsdag d. 6. september klokken 12:30 i kantinen i Glostrup, før du tilmelder dig kurset.

Du kan tilmelde dig temamødet om Rygestop og KOL HER.

VSK hjælper dig med rygestop
Tagged on:     
Skolen holder lukket i efterårsferien i uge 42
Tilmelding til indfødsretsprøve og medborgerskabsprøve åbnes d. 1-31. Oktober 2018, via shoppen.