Det er aldrig for sent at tage en FVU – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

Det er aldrig for sent at tage en FVU

På et hold i Forberede Voksenundervisning finder man mennesker fra hele verden. Alle har forskellige baggrunde og håb for fremtiden, men fælles for alle er, at de vil blive bedre til dansk. FVU er undervisning i dansk og matematik for voksne, og her kan du læse om tre kursisters erfaringer.

Arbejdet kom først
Samme fra Cameroun, Victoria fra Ghana og Alexandra fra Rumænien, går alle tre på FVU på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter. De går alle til FVU fordi de gerne vil have et arbejde og en uddannelse. Men det var også arbejdet der var skyld i, at de nu har brug for at styrke det danske: ”Min kone gik på universitetet i Aalborg og vi har en familie sammen. Jeg var derfor nødt til at arbejde meget, og var træt når jeg kom hjem,” fortæller Samme, der har været i Danmark i 6 år. Og det var den samme situation for Victoria og Alexandra, der har været i Danmark i 14 og 8 år, hvor arbejde og familie fyldte hele dagligdagen.

FVU for min fremtid
Men nu er der kommer lidt mere overskud i deres liv, og de begynder derfor alle tre at se mod fremtiden. Og for at den fremtid kan blive lys, skal det danske sprog styrkes. ”Jeg har tidligere arbejdet i lufthavnen og i Lidl, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive SOSU assistent” fortæller Victoria. Ligesom hende vil Alexandra også gerne have mere uddannelse, men hun vil også gerne blive bedre til dansk for sin families skyld: ”Min søn taler rigtig godt dansk, og det er meget svært for mig at forstå de ting han arbejder med, og de beskeder jeg får fra skolen, derfor skal jeg også blive endnu bedre til dansk”.

Lærerne er dygtige på mange områder
Kursisterne har ikke kun én lærer, men flere. Det er de meget glade for, da lærerne har mange styrker, som kan hjælpe dem: ”Vi har forskellige ting vi skal blive bedre til. En er rigtig god til at lære mig grammatik, en anden har lært mig læseteknik og en tredje er god til computere,” fortæller Alexandra, der derfor er blevet bedre til mange ting. Og det er Samme enig i: ”De lærer os at kende, de ved hvordan vi lærer godt, og hvad vi har svært ved”.

Det er lige meget hvor gammel du er
Hvis Victoria møder en på gaden som overvejer tage en FVU, er hendes besked tydelig: ”Det bliver kun godt for dig. Du kan få al den uddannelse du har brug for, og det er lige meget hvor gammel du er, du kan starte nu, og det vil blive rigtig godt for dig”. Og det er Samme helt enig i: ”Det er svært, men det kommer langsomt og det er værdifuldt”.

Det er aldrig for sent at tage en FVU