Glostrup Kulturnat – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Besøg VSK Glostrup på Kulturnatten og få en oplevelse du ikke glemmer

Dato & Tidspunkt / Date & Time

Dato(er) - 27. oktober 2018
17:00 - 20:00

Sted / Location

Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Skolevej 6
2600 Glostrup


Igen i år deltager Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter i Glostrup Kulturnat.

Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter er årligt rammen om undervisning af ca. 2500 kursister, der skal lære at tale dansk. Vi underviser 103 forskellige nationaliteter, der taler over 120 forskellige sprog.

Kom og besøg vores sprogcenter på kulturnatten og oplev lidt af verden!

Glostrup Kulturnat finder sted lørdag den 27. oktober. Vestegnens Sprog- & kompetencecenter holder åbent hus fra kl. 17 – 20.

Du kan se programmet for resten af kulturnatten på http://www.glostrup.dk/kulturnat

Program:

Skolegården

  • Kl. 17 – 17.30 – Lysoptog
    Vi mødes kl. 17.00 ved Rådhusparken, hvor der udleveres lys. Herefter går vi i samlet flok til sprogcenteret på Skolevej 6, hvor vi synger en fælles lyssang
  • Kl. 17.30 – 18.00 – Ildshow
    Ilddanseren Styltesigne fra Midgård Event optræder med ildgøgl, dans og musik
  • Kl. 18 – 19.30 – Det hemmelige budskab
    Kunstnerduoen Hvid Krebs har sendt os en mystisk besked på en væg i vores skolegård. Men det er ikke til at forstå hvad beskeden er. Med lysende pinde og ledetråde har vi brug for DIN hjælp til at knække koden og få budskabet til at stå lysende klart. Alle børn og kreative sjæle opfordres til at komme og hjælpe os i løbet af aftenen.
  • Kl. 19.30 – 20.00 – Ildshow
    Ilddanseren Styltesigne fra Midgård Event siger tak for i aften med ildgøgl, dans og musik i skolegården

Kantinen

  • Kl. 17 – 20 – Smag på Verden
    I vores kantine serverer vi små lækre smagsprøver fra forskellige dele af verden. Smagsprøverne er gratis. Vi tænder også op i skolens store grill og giver en kyllinge- eller svinepølse til sultne gæster, voksne og børn.
  • Kl. 17 – 20 – Loppemarked
    Vores kursister indbyder til loppemarked. Kom og gør et kup, smag en hjemmebagt kage, eller bare kig, hvis du er nysgerrig på hvad du kan finde på et sandt verdensmarked.
  • Kl. 17 – 20 – Sprogcafé
    Nyd vores caféområde med live-musik og mød nogle nye venner. Der er mulighed for at købe kaffe, the og kage mv. til rimelige priser.

Indendørs

  • Kl. 17 – 20 – Indfødsretsprøven
    Kan du blive dansk statsborger? Kom og tag den prøve udlændinge skal bestå for at kunne søge om statsborgerskab. Prøven består af 40 spørgsmål, og du skal svare rigtigt på 32 for at bestå.
  • Kl. 17 – 20 – Rundvisning på sprogcentret
    Vidste du at der går ca. 2500 kursister rundt, midt i Glostrup og lærer dansk? Vores forstander viser rundt og fortæller om sprogcenterets hverdag og historie. Rundvisning hver hele time.
  • Kl. 17 – 20 – Åben vejledning
    Har du overvejet at starte på et dansk-, matematik-, eller jobsøgningskursus? Vores vejledere holder dørene åbne på aftenen og har ekstra god tid til at tage en snak med dig om dine muligheder.

Gymnastiksalen

  • Kl. 17 – 20 – Lysdans med Hvissinge Danseforening
    Kom og se Hvissinge Danseforenings børn og unge optræde med en masse cool moves under temaet ‘Lys’. Oplev glæden i øjnene, når de små optræder for første gang og lad dig begejstre af de dygtige drenge og piger, som har øvet sig i mange år.

Tilmelding

Kom og besøg vores sprogcenter på Glostrup Kulturnat 2018 d. 27. oktober kl. 17 – 20 og oplev lidt af verden!
Ildshow, lysdans, en interaktiv lysgåde og meget mere er på programmet


Glostrup Kulturnat
Skolen holder lukket i efterårsferien i uge 42
Tilmelding til indfødsretsprøve og medborgerskabsprøve åbnes d. 1-31. Oktober 2018, via shoppen.

Der er åbnet for tilmelding til indfødsretsprøven og medborgerskabsprøven! Tilmeld dig og betal HERLuk