FVU andetsprog kommune – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

FVU for borgere med dansk som andetsprog

Varighed: Valgfri varighed, dog min. 8 uger.
Ugentligt lektionstal: Der er mulighed for 12, 16 eller 20 dansklektioner og 4 matematiklektioner.
Pris: Dansk 12 lektioner pr. uge: kr 987
Dansk 16 lektioner pr. uge: kr. 1294
Dansk 20 lektioner pr. uge: kr. 1602
Matematik 4 lektioner pr. uge: kr. 340
Startdatoer i 2017: Mandage i ulige uger.
Procedure: Borgeren henvises af jobcentret, og henvisning senes på mail til vsk-tilmelding@brondby.dk. Oplys ønsket antal lektioner i hhv. dansk og matematik samt slutdato. Optag på hold forudsætter screening.
Kontaktperson: Christina Gramstrup
Tlf: 4328 3512 . Mail: cgr@brondby.dk

Forberedende Voksenundervisning består af to fag: FVU-læsning og FVU-matematik. Borgeren kan gå til et af kurserne eller begge. Borgeren vil komme på et hold, som tager udgangspunkt i borgerens baggrund og forudsætninger.

Indhold og trindeling på FVU-læsning

På FVU-læsning arbejder vi med kursistens læse- og skrivefærdigheder, herunder staveregler, grammatik, ordforråd, tekster, aktuelle nyheder fra aviser og tv mv.

FVU-læsning er inddelt i 4 trin med følgende indhold og niveau:

FVU-læsning, trin 1

På trin 1 lærer kursisten at stave små, nemme ord. Kursisten opnår også at læse og skrive korte tekster.

FVU-læsning, trin 2

På trin 2 lærer kursisten at bruge ord i flere kontekster og får kendskab til lidt sværere ord. Der trænes også i at læse og skrive kortere tekster.

FVU-læsning, trin 3

På trin 3 er der ekstra fokus på læsestrategier. Kursisten læser mere avancerede tekster og får kendskab til fagtekster, tabeller o.lign. Kursisten lærer at skrive mange forskellige typer tekster tilpasset modtageren.

FVU-læsning, trin 4

På trin 4 arbejdes der særligt med skriftlig dansk, og undervisningen er studieforberedende. Kursisten arbejder med fagord og fremmedord og både læser og skriver tekster med fagligt indhold, herunder lærer at tolke og beskrive grafiske forståelsesmodeller.

Indhold og trindeling på FVU-matematik

På FVU-matematik arbejder vi med kursistens regnefærdigheder, herunder tal og matematiske begreber fra hverdagen, opgaver med tekst og tal samt lønsedler regninger, opskrifter og netbank.

FVU-matematik er inddelt i 2 trin med følgende indhold og niveau:

FVU-matematik, trin 1

På trin 1 lærer kursisten at arbejde med tal og matematik på mange måder. Kursisten lærer bl.a. at bruge mål og vægt, regne med brøker og procenter samt at vurdere tal og fx give et overslag over en samlet pris.

FVU-matematik, trin 2

Trin 2 bygger oven på det, kursisten har lært på trin 1. Kursisten lærer at beregne areal og rumfang samt forstå lidt mere krævende opgaver med tekst, tal og figurer.

Prøver

En bestået FVU-læsning trin 4 samt en bestået FVU-matematik trin 2 svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangsprøver og giver dermed adgang til erhvervsuddannelserne.

Sted

Undervisningen foregår på VSK i Glostrup.

Samarbejde med sagsbehandlere

Sagsbehandlere får tilsendt resultaterne på borgerens FVU-screening, hvor der bliver informeret om, borgeren er egnet til FVU-tilbud eller ej, og i så fald hvilket trin på FVU, borgeren indstilles til. Se under FVU-screening evt. link
For kursister på FVU tilsender vi fremmødelister en gang om måneden eller efter særlig aftale. Sagsbehandleren kontaktes også, når en kursist har minimum 5 fraværsdage i træk eller udebliver fra første undervisningsdag.
Undervisere melder desuden løbende tilbage til sagsbehandlere om kursisters progression, hvis der er noget særligt at bemærke, herunder også resultater på trinprøver.
Ca. 2 uger før kursistens slutdato gives der en status på, om borgeren evt. har behov for en forlængelse.