FVU Online – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

FVU online

Ønsker du at blive bedre til at læse og skrive, men har svært ved at få tid til et studium med faste mødetider, kan du tage FVU online, 8 timer om ugen. Du kan også deltage på onlineholdet supplerende, hvis du af forskellige årsager ikke kan komme til alle dine holdtimer.

Onlineholdet er for dig, der er klar til FVU-læsning på trin 2 og 3. Du kan selv bestemme hvor og hvornår, du deltager i undervisningen. Det meste af undervisningen foregår nemlig på internettet. En gang om måneden får du mulighed for at møde til undervisning på skolen i Glostrup eller via Skype.

Indhold

Undervisningen er delt op i temaer og består bl.a af testforberedende opgaver, selvrettende diktater og læseopgaver. Lærerne giver løbende personlig feedback, så du hele tiden ved, hvordan du klarer dig, og hvad du kan gøre for at blive bedre.

Som kursist på onlineholdet skal du:

  • arbejde online 8 timer om ugen
  • vide at du har muligheden for at møde i en fysisk klasse en gang om måneden eller deltage via Skype
  • overholde deadline for opgaveaflevering
  • kunne bruge en computer, have en god internetforbindelse samt højttalere.

Hvad er FVU?

FVU – Forberedende VoksenUndervisning – er gratis kurser for dig, der for eksempel:

  • Gerne vil have et større ordforråd
  • Gerne vil blive bedre til at læse og skrive
  • Ønsker at komme i gang med en uddannelse
  • Ønsker permanent ophold eller statsborgerskab

FVU online afsluttes med en trintest 2 eller 3. En bestået test giver sammen med Medborgerskabsprøven mulighed for at søge om permanent ophold.

Tilmelding

Onlineholdet er FVU-læsning på trin 2 og 3. Det vil sige, at du skal være færdig med FVU trin 1 for at kunne tilmelde dig.

Tilmeld dig i receptionen eller ring til VSK Glostrup på tlf. 4328 3500

Du kan se mere om, hvordan du kommer i kontakt med os, hvis du har spørgsmål, eller gerne vil starte som kursist på siden ‘Bliv Kursist.