Ordblindeundervisning – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

Ordblindeundervisning

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed betyder, at man læser meget langsomt. Det er svært at læse ord, man ikke kender, både på sit eget sprog og på dansk. Det er også svært at stave både på dansk og eget sprog.

Hvordan ved du, om du er ordblind?
Var det svært at lære at læse og stave på dit eget sprog, da du gik i skole? Undgår du helst at skrive både på dit eget sprog og på dansk? Hvis du svarer ja, er du måske ordblind.
På VSK kan du gå til gratis ordblindeundervisning (OBU) og få hjælp til at blive bedre til at læse og skrive.

Indhold.

Ordblindeundervisningen på VSK består af:

  • små hold med max 6 kursister.
  • 2 gange om ugen.
  • 3 lektioner hver gang.
  • i alt op til 80 lektioner.
  • enten formiddag, eftermiddag eller aften.
  • undervisningen passer til dine behov og ønsker.

Du træner og bliver god til at:

  • læse forskellige slags tekster for eksempel fra internettet.
  • læse det, du gerne vil kunne læse.
  • skrive korte tekster for eksempel på sociale medier, sms, mail, ansøgninger.
  • skrive det, du har brug for at skrive.
  • bruge telefon, pc og iPad til at hjælpe med at læse og skrive.

Tid og sted.

Et OBU-forløb er på max 80 lektioner. Du kan begynde hele året, når det passer dig. Undervisningen foregår på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter i Glostrup eller på Amager.

Tilmelding.

Inden du starter, skal du tage en gratis ordblindetest. Testen tager ca. 2 timer.
Du får en rapport, som beskriver din ordblindhed, og som giver dig ret til gratis ordblindeundervisning. Kontakt OBU-vejlederen og bestil tid til en test.

OBU-vejleder:
Bodil Birkelund Pedersen
Tlf. 30 71 28 03
Mail: bobip@brondby.dk