fællesbillede

Velkommen til Vestegens Sprog- & Kompetencecenter (VSK)

Hos VSK har vi fokus på den gode læring. Derfor tilbyder vi et moderne og velfungerende læringsmiljø med mange forskellige faciliteter og initiativer, der støtter op om undervisningen. Vi består af tre afdelinger: Ballerup Sprogcenter, Amager Sprogcenter og vores hovedafdeling, der ligger i Glostrup.

 

Studiecenteret

I studiecenteret har du som kursist mulighed for at arbejde selvstændigt med støtte fra en lærer. Du kan komme på de tidspunkter, der passer ind i din hverdag med arbejde, studier og familie. Du kan booke tid hos en lærer eller også kan du bare møde op. Når du skal til modultest kan du komme og træne i studiecenteret. Der er også frivillige, som kommer i studiecenteret for at hjælpe dem, der har lyst til det, med at snakke og forstå dansk.

 

Biblioteket

På vores kursistbiblioteker kan du låne bøger med hjem. Vi har både skønlitteratur og faglitteratur, og til mange af bøgerne har du også mulighed for at låne CD’er. Du er også velkommen til at bruge biblioteket som læsesal.

 

E-sprogcenteret – lær dansk hjemmefra

E-sprogcenteret er et tilbud til dig, som gerne vil lære dansk hjemmefra. Undervisningen hos E-sprogcenteret er af hel samme gode kvalitet, som holdundervisningen. Du kan selv vælge tidspunktet for undervisningen, og vi tilbyder undervisning på alle niveauer og moduler, inklusiv Studieprøven. Ligesom ved holdundervisning, afsluttes hvert modul med en modultest. Du vil blive undervist individuelt, og du har en fast underviser, men har også mulighed for at deltage på webkonferencer, hvor du følger holdundervisning via internettet.

Gode faciliteter online

Hvis du vælger onlineundervisning, så får du adgang til en række faciliteter:

  • Virtuelt sproglaboratorium
  • Ordbøger
  • Dansk grammatik – både på dansk og forklaret på andre sprog
  • Video- og lydmaterialer med opgaver
  • Links til materiale på internettet
  • Chat med andre kursister.

 

Fakta:

  • Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter blev dannet ved en fusion mellem Brøndby, Albertslund og Ishøj Sprogcenter i perioden 2008-2011
  • I dag har vi tre afdelinger beliggende i Ballerup, på Amager og i Glostrup.
  • Vi har ca. 120 ansatte
  • Der uddannes over 3500 kursister fra VSK hvert år.