Sorry, this entry is only available in ڈینش and امریکی انگریزی.

Vestegnens Sprogcenter holder lukket

 

I bestræbelserne på at begrænse smitte med COVID-19 (corona virus) holder sprogcenteret lukket fra 12. marts til 14. april

Under lukningen kan du kontakte VSK på mail: sprogcenter@brondby.dk. Du kan også ringe til en vejleder mandag – fredag kl. 10.00 -12.00 og tirsdag kl. 17.00 – 19.00 på tlf.: 9243 3789.
I Påsken er telefonen dog lukket fra mandag 6. april til og med mandag d. 13. april.

On-line undervisning: Der bliver udbudt fjernundervisning i det omfang, det er muligt. Som kursist vil du høre om dette fra din lærer. Du kan eventuelt gå ind på dit hold på www.sprogcenter.net og se, om din lærer har noget til dig.

Al anden undervisning, modultest, screening m.v. er aflyst, så længe sprogcentret har lukket.

Hvis du allerede er kursist kan du logge på sprogcenter.net og finde opgaver m.v. til online undervisning: https://edulife.sprogcenter.net

Du bruger dit uni-login til at logge på. Hvis du ikke kender dit uni-login, kan du få det oplyst ved brug af dit NemID på siden, hvor du logger på.

Modultest: Kursister der er tilmeldt en modultest tilbydes løbende nye tidspunkter. Så snart sprogcenteret åbner igen, vil der blive tilbudt modultest snarest mulig. Kursister på klippekort, som skulle have gennemført modultest i perioden mens sprogcenteret har lukket, får forlænget deres klippekort.

FVU trintest: FVU trintest der skulle være afholdt i uge 14 er aflyst. Disse trintest bliver afholdt i uge 26 (d. 22.-26. juni).

Danskprøver: Danskprøverne i maj og juni måned forventes indtil videre afholdt som planlagt. Skulle danskprøverne på et senere tidspunkt blive aflyst eller udskudt, får alle tilmeldte personligt besked i e-boks.

Medborgerskabs- og Indfødsretsprøven: Medborgerskabs- og Indfødsretsprøven forventes afholdt d. 3. juni 2020 som planlagt. Der åbnes for tilmelding til disse to prøver mandag d. 30. marts. Sidste tilmeldingsfrist er d. 29. april 2020. Skulle Medborgerskabs- og Indfødsretsprøven på et senere tidspunkt blive aflyst eller udskudt, får alle tilmeldte personligt besked i e-boks.

Andre spørgsmål: Aflysningen af undervisning og test kan rejse mange andre spørgsmål. Vi vil supplere med yderligere information på denne side i takt med, at vi får afklaret spørgsmålene.

Så hold dig orienteret om situationen på denne side eller send en mail med dit spørgsmål til sprogcenter@brondby.dk