VSK Amager tilbyder undervisning målrettet unge – Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter

VSK Amager tilbyder undervisning målrettet unge

I august måned startede det første ungehold på VSK Amager. Holdet består af flygtninge under 25 år og er et tiltag, der er startet i samarbejde med Jobcenter Tårnby.

Forløbets fokus er at bringe de unge nærmere uddannelse og arbejdsmarkedet. Dette gøres ved en blanding af undervisning i dansk, matematik, IT og samfundsfag, i alt 21 timer om ugen.

Derudover har de 9 timers aktivering om ugen, hvor der arbejdes med CV, jobansøgninger og informationer om realistiske uddannelses- og arbejdsområder.

Der lægges speciel vægt på at skabe et studiemiljø, der afspejler det studie- og arbejdsmiljø, man finder andre steder i Danmark. Der lægges vægt på, at kursisterne arbejder selvstændigt og i grupper, at de deltager aktivt i undervisningen og laver projekter.

Herudover har VSK også etableret et tæt samarbejde med lokale institutioner, foreninger og frivillige, der kan styrke det sociale samvær de unge imellem. Desuden vejledes de unge individuelt, og deres forløb skabes i samarbejde med den enkeltes sagsbehandler.

Og allerede nu, lidt over en måned inde i forløbet, er der fundet praktikpladser til halvdelen af de 25 kursister.

VSK Amager tilbyder undervisning målrettet unge